fredag den 13. marts 2026

Kompensation vedligeholdelse i Lyndbyparken 2026

På generalforsamlingen den 10. marts blev det vedtaget, at erstatte de tidligere 'fejedage' med en frivillig ordning, hvor grundejere i ugerne 18, 25, 34 og 43 kan påtage sig at vedligeholde udvalgte fællesarealer inden for Lyndbyparkens vej- og stiområder. 
Arbejdet udføres ikke på faste dage, men skal være udført med udgangen af nævnte uger. 

‘Kompensation for vedligeholdelse i Lyndbyparken' beskriver opgaver samt vilkår for deltagelse. Der er afsat kr. 8.000 til fordeling mellem deltagende parceller - kompensationen fratrækkes 2. halvårs kontingent. 

Se beskrivelse og vilkår - tilmeldingsblanket side 4. 
Side 4 med tilmelding er også omdelt i alle postkasser.

Læs beskrivelse og vilkår inden tilmelding. 

Tilmelding sker ved at aflevere 'TILMELDING' side 4 i postkassen Lyndbyparken nr. 5 eller ved at sende et foto af tilmeldings-blanketten til den anførte e-mail. 
Tilmelding skal ske senest fredag den 28. marts Tilmelding er bindende. 

Bestyrelsen fordeler opgaverne ligeligt mellem de tilmeldte parceller ud fra de ønsker der er angivet under 'Ønske område'. 
Alle tilmeldte vil modtage en e-mail med bekræftelse og antal tilmeldte inden den 1. april. 
Bestyrelsen vil herefter fordele de områder der skal vedligeholdes, ligeligt mellem de tilmeldte parceller. Fordeling af opgaver vil blive sendt til alle tilmeldte senest 15. april.