tirsdag den 5. juli 2022

Lømler i Lyndbyparken

Et par beboere har haft et par irriterende - og ikke synderligt behagelige oplevelser: et par drenge synes det er fantastisk morsomt at ringe på eller banke hårdt på folks døre sent om aftenen og så stikke af. En del af os måtte også lægge ører til en totalt udboret, og MEGET larmende knallert, som lå og ræsede op og ned af Lejregårdsvej sent på aftenen til hen ad 01.30 natten til søndag - en adfærd som helt klart havde til hensigt at genere beboerne - og det er nærliggende at kæde de to hændelser sammen under betegnelsen drengestreger.

Imidlertid er ingen af delene synderligt behagelige og der er altid en risiko for at den adfærd eskalerer så hermed en opfordring til alle beboere om at holde øje med den slags aktiviteter i bebyggelsen - og tag gerne billeder af drengene (hvoraf den ene angiveligt er et hoved højere end den anden).

Såfremt deres opførsel fortsætter må vi overveje at involvere politiet.