søndag den 27. oktober 2019

Flere indbrud i Lyndby i oktober

I har sikkert alle set det nye hus, som har været under opførelse på adressen Lejregårdsvej 1 på udstykningen, som ligger i direkte forlængelse af Lyndbyparken. Gregers Klippert Bendorff, som er nabo til nybyggeriet, har netop meddelt, at der har været indbrud i både det nybyggede hus samt hos Gregers selv. Indbruddene har fundet sted her i oktober.

Gregers er tilmeldt 'Nabohjælp' og det er her igennem at bestyrelsen har fået kendskab til indbruddene.

Udover at opfordre alle til at være ekstra årvågne i den kommende tid overfor fremmede i området, kan vi også anbefale alle at tilmelde sig Nabohjælp ordningen - der er ganske uforpligtende men sikrer, at vi modtager advarsler og information om hændelser som kan være vigtige.