mandag den 6. februar 2017

Underjordiske gæster i Lyndbyparken

... det lyder muligvis som noget fra en science fiction film men det er langtfra så avanceret. Den forholdsmæssige milde vinter har betydet, at muldvarpene har fundet lejlighed til at afsøge bebyggelsen for egnede steder til at indrette sig. Dette initiativ, falder ikke nødvendigvis i god jord hos de beboere, som pludseligt finder små mini-vulkaner i deres bede og plæner.

For et par uger siden havde en vi en skadedyrsbekæmper på besøg, som udsatte fælder på fællesarealet omkring nummer 1 og 3, og vi håber det har løst problemet men hvis ikke kan vi varmt anbefale, de af jer som har oplevet besøg på jeres matrikler, at anskaffe en eller flere såkaldte muldvarpeskræmmere. De findes i forskellige varianter med og uden solceller og flere beboere i Lyndbyparken, som har afprøvet disse tingester, kan bevidne at de rent faktisk virker. De fås i de fleste velassorterede byggemarkeder.

Og hvis alt andet glipper så kontakt bestyrelsen - så kigger vi på sagen og sender eventuelt bud efter en skadedyrsbekæmper.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar