lørdag den 15. maj 2021

Klimauge i Lejre Kommune


Der er vist ingen der i tvivl om at klimaet har hårdt brug en hjælpende hånd eller to og Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har derfor besluttet at afholde Klimauge 2021 hvor vi alle har mulighed for at være både deltagere og arrangører - de skriver følgende:

"Klimaet har brug for vores fælles indsats – og for alle gode hænder og handlinger!

Derfor har Kommunalbestyrelsen besluttet, at hele kommunen i ugen fra den 11. til den 18. september går sammen om at afholde Klimauge 2021, hvor vi alle er deltagere – og arrangører.

Under Klimauge 2021 skal vi give hinanden inspiration til, hvordan vi hver især bidrager til den grønne omstilling, der skal til for, at vi sammen når målet om at blive CO2-neutral i 2050. Det er en målstreg, der lige nu ligger langt ude i fremtiden. Men det er også et mål, som vi alle spiller en rolle i at nå frem til.

Vi skal gøre noget overalt. I virksomheder, på markerne, i landsbyerne, og også i børnehaver, i skoler, på plejecentrene og i de sociale tilbud. Og hjemme hos os selv.

Heldigvis ved jeg, at der overalt i Lejre Kommune er masser af gode ideer til, hvordan hverdagen kan blive lidt grønnere. Måske kunne din landsby inviterer til klimafællesspisning? Eller det kan være, at du har nogle gode ideer,  råd om varmepumper eller en erhvervsvirksomhed som sælger klimavenlige produkter eller løsninger, f.eks.  elcykler? Eller måske har en smuk, klimavenlig have, du gerne vil vise frem for at inspirere andre til at øge biodiversiteten?

Kommunalbestyrelsen vil gerne have alle gode ideer i spil til Klimauge 2021. Derfor inviterer vi til et digitalt møde, hvor du kan høre mere om, hvordan du kan bidrage. På det digitale møde kan du også høre om, hvordan du kan søge støtte fra Landsbypuljen til at afholde et arrangement under Klimauge 2021.

Vi afholder to digitale møder: den 17. og den 31. maj, begge dage fra kl. 17-18.

Hvis du har spørgsmål til Klimauge 2021 eller til Lejre Kommunes Klimaplan, så tag kontakt til programleder Tina Unger på 24 67 47 80 / tiun@lejre.dk."

Du tilmelder dig arrangementet ved at sende en mail til Tina Unger og får derefter et link til det digitale inspirationsmøde: tiun@lejre.dk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar